Monday, December 31, 2012

Weekend #26

Denne weekend har stået på afslapning og selv forkælelse! Startede fredag med af lave god mad og se film i flimmeren. Lørdag blev der gjort nytårs rent i lejligheden, lavet nytårs negle og om aftenen blev der hygget med en kop varm Ribena, Quiz Battle på iPaden og hele 2 film i flimmeren! I går bestemte jeg mig får at jeg skulle forkæles med noget nyt tøj til i aften eftersom jeg ikke vidste hvad i al verden jeg skulle tage på. Så tog på strøgtur med mig selv. På vejen hjem gik turen forbi Føtex (hvor resten af Nørrebro også befandt sig) for at købe ind til dessert og kransekage til i aften. Snød godt nok lidt med kransekagen og købte sådan en færdig kransekagemasse, men de smager ret godt alligevel! Har prøve smagt..

Nu vil jeg skynde mig at tage den der lorte opvask og bagefter tage et dejlig langt bad og gøre mig klar til i aften!
Kan I have en fantastisk aften og pas på jer selv!


Saturday, December 29, 2012

Flaming Brows.

Et look fra før jul jeg slet ikke har fået vist jer endnu! Elsker jo at lave mine bryn i alle mulige farver, og nu har de også været orange. Det ligner nærmest der er ild i dem. Fik ret mange komplimenter for det på jobbet.

Sidder pt. og overvejer hvad nytårs makeuppen skal indebære.. Og hvad i alverden jeg skal have på..


Wednesday, December 26, 2012

Home Sweet Home.

Det er dejligt at være hos forældrene i Nordsjælland, men det er nu bedre når man så kommer hjem til sig selv igen! Er lige kommet hjem efter 3 dage i familiens tegn. Det har været hyggeligt og tiltrængt! Grineflip og god mad er fantastisk.
Det plejer egentlig altid at være mig der får lov til at pynte juletræet Lillejuleaften, men i år var jeg jo på arbejde så det var allerede pyntet fint da jeg kom Juledag. Der var ikke mange pakker under, men det er jo også klart når Søster og jeg allerede havde fået en vores gaver. Der var dog flere end jeg egentlig havde regnet med..
En af de bedste gaver var fra Søster og Lillebror! Noget jeg har ønsket mig længe.. Nemlig den fine Miss Raford. Skal dog lige se om jeg kan nå forbi butikken i morgen og få den i en størrelse større til mine små pølsefingre. Og hvem ved måske kommer der en lille gave fra mig til mig med hjem også. Der er nemlig en ting mere derfra jeg virkelig gerne vil have!

Hvad med jer, har I haft en god jul?


Tuesday, December 25, 2012

Everyday.

Okay, så kommer der endelig en lille ny makeup guide på bloggen som flere har spurgt efter. Den har været længe undervejs. Billederne er faktisk taget i starten af måneden, men har simpelthen haft for travlt med arbejde og jule tingeltangel til at få gjort noget ved dem. Som overskriften hentyder er det en stille og rolig hverdags makeup, det efterspurgte søde June nemlig. Jeg fik desværre ikke taget noget billede af de produkter jeg har brugt, men I får en lille beskrivelse. Vil dog sige at man kan bruge lige de farver man har lyst til.

Jeg har brugt: Øjenbrynes blyant "Fling", mat brun øjenskygge "Omega", base til under øjenskyggen "Bare Study" paintpot, lys, mellem og mørk øjenskygge "Blonde's Gold", "Aurora" og "Deep Brown" Pigmenter.
1. Tegn øjenbrynet op med en brynblyant.
2. Giv lidt dybet til brynet med en skrå pensel og en øjenskygge, der er en smule mørkere end blyanten. Det gøres ved at lægge den mørkere farve langs den nedre kant af brynet og tone den sammen med blyanten.
3. Læg basen på hele øjenlægget og ton den op mod brynet. Dette vil få øjenskyggen til at holde bedre.
4. Læg mellem øjenskyggen på den bevægelige del af øjenlåget.
5. Den lyse øjenskygge lægges i øjenkrogen og lige under brynets højeste punkt.
6. Læg den mørkestes af skyggerne i globelinjen (det der forsvinder væk når man åbner øjet). Ton kanten med en blød pensel så der ikke er nogle kanter.
7. Så er det tid til the finishing touches. Lidt mascara og evt. lidt eyeliner langs vippe kanten.
Bum! Et close-up af det færdige resultat.

Det er et af mine favorit looks, hvis det ikke skal være for vildt og farverigt.
I må endelig skrive hvis I har nogle spørgsmål.


Monday, December 24, 2012

Weekend #25

Så er endnu en weekend ovre. Denne startede med fridag om fredagen hvor den stod på en tur til frisøren. Blev dog ikke klippet ordenligt på grund af sygdom. Men det er blevet farvet og studset i nakken, og så har jeg fået en ny tid om et par uger. Fredag aften blev tilbragt på sofaen mens der kørte Jordens undergang på DR2. Lørdag stod på arbejde, med en visdomstand der gjorde mega nas, så chefen var på apoteket og købe smertestillende (det hjalp dog ikke meget). Man skulle tro at når mit navn ny betyder visdom, at der så ikke var behov for de dersens tænder også, men nej... Søndag startede på sofaen med Peter Plys og Haffelaffen hvor efter den igen stod på arbejde til alt for sent i går aftes, men der var ikke meget at lave så blev heldigvis sendt hjem allerede kl. 20 - hele 2 ½ time før tid! 

Nu vil jeg hoppe i bad og gøre mig klar til julehygge og god mad i Nordsjælland de næste 3 dage.
Rigtig god jul til jer alle sammen!


Monday, December 17, 2012

Clown.

Lavede lidt spas inden jobbet i onsdags. Har længe ville lave noget i den her stil, men har været bange for at det ville være for klovne argtig. Er ret vild med resultatet! Cirklen kunne godt have været  mere 'ren', men det må blive næste gang..


Weekend #24

Når weekenden starter med at man får en pakke fra jobbet med nye produkter, så ved man det bliver en god en af slagsen! Sådan startede min weekend i fredags. Var sådan så jeg nærmest skreg da jeg åbnede og så hvad der var i. Lørdag stod den på julehygge med Mors side af familien. Vi har en tradition med at spise god frokost og så besøge en gammel ven af familien til æbleskiver og Gløg, men i år blev der lavet lidt om så vi alle spiste frokost sammen. Og desværre ikke fik æbleskiver (har jeg endnu ikke fået i år!). Men prøv lige at overvej det porcelæns sæt(!!), jeg får mine kopper i løbet af ugen! I går blev der igen hygget med familien, denne gang med brunch i Tivoli. Har faktisk været sammen med dem hver søndag i december so far. Efter at være blevet mætte gik vi rundt i haven og kiggede på de forskellige juleboder. Dagen i går sluttede på sofaen med Strandsten fra Karamelleriet, varm Ribena og 3. sæson af Vampire Diaries.

Nu skal jeg snart ud i det grå vejre og have overstået en alt for lang dag på jobbet.
Kan I have en fantastisk mandag!


Sunday, December 16, 2012

Dyre drømme..

Jeg tror jeg har fundet mit drømme sofabord! Har kigget på det den sidste uge når jeg er cyklet hjem fra jobbet. Det står nemlig i vinduet hos Nova Møbler på Nørrebrogade. Det ser så fint ud! Og det vil passe perfekt ind i mit lille hjem.
Hvorfor skal pæne sofaborde være så dyre?


Monday, December 10, 2012

Weekend #23

Weekenden startede med julehygge på jobbet. Med pakkeleg and all! Super hyggeligt og så er det jo altid godt med pakker (især når der er makeup i de fleste). Fredag og lørdag aften blev der set Vampire Diaries (når jeg først starter på at se en serie kan jeg ligesom ikke stoppe).. Søndag blev tilbragt i Nordsjælland hos forældrene, hvor der blev lavet konfekt og spist god mad. Min far laver altid lækker mad og hans and er noget af bedste i verden!


Tuesday, December 4, 2012

World Aids Day

Lovede jo jeg ville fortælle lidt om World AIDS Day. Det er hvert år den 1. December. Hos MAC fejre vi det med at få besøg af nogle kendte danskere som så hjælper os med at sælge læbeprodukter. Vi har nemlig en kollektion af læbestifter, lipglosser og en lip conditioner hvor hele beløbet går til MAC's AIDS Fund. Kollektionen hedder Viva Glam. Som lovede får I nogle billeder fra dagen.
Der var vildt mange mennesker. Så mange at man ikke rigtig vidste hvad man skulle gøre af sig selv.
Nabiha og Nicci Welsh hjælper med at finde den rigtige lipgloss.
Hella Joof og Ellen Hillingsø overrakte en check på hele 700.000,- kr til den Danske AIDS Fund fra MAC. Beløbet er udelukkende fra de Viva Glam produkter vi har solgt i Danmark det sidste år!
Der bliver fjollet mens der skal tages gruppebillede..
Disse billeder nåede jeg lige at tage da jeg lørdag hentede min veninde. Hvert år på WAD tænder den Danske AIDS Fund lys på Nytorv. Et lys for hver person i DK der har mistet livet på grund af AIDS.


Monday, December 3, 2012

Weekend #22

Det har været en rigtig lækker weekend! Fredag startede som fortalt med at vi holdte World AIDS Day på jobbet hvilket var en super fed oplevelse. Som I nok skal få lov til at se flere billeder fra. Lørdag blev der gået strandtur med søster og bagefter spist lune hjemmebagt boller. På vejen hjem fra søster hentede jeg en af veninderne fra jobbet på Nytorv hvor hun havde hjulpet med at tænde lys til den officielle WAD, hvorefter der blev lavet en meget stor potion risengrød (det var trods alt første december). Søndag mødtes jeg med forældrene og søster ved Torvehallerne hvor der var julemarked. Der blev købt lidt sødt til når vi skal holde julehygge med familien i den kommende weekend. Efter at have tullet rundt i hallerne i et par timer smuttede vi på Halifax og fik frokost. Mens vi spiste kom vi til at snakke om julegaver og Mor sagde at de overvejede at give os hver en iPad (de har lige fået det sidste af arven fra Farmor). Og når vi nu vidste hvad julegaven ville være var der jo ikke nogen grund til at vente.. Faktisk var jeg så opslugt af mit nye legetøj i går aftes at jeg helt glemte at hente mit vasketøj inden vaskekælderen lukkede (hovsa..).


Sunday, December 2, 2012

Så er det jul!

Glædelig 1. Søndag i advent! Med se og hele mulivitten. Det har været en fantastisk dag hvor der er sket ting som jeg slet ikke havde regnet med.. Men det kommer I til at høre mere om i den nye del af weekend i morgen. Kan dog afsløre at dette indlæg er skrevet på et nyt gadge. Mon I kan gætte hvad det er for en?

Anywho! Meningen med dette indlæg var at vise jer min julepynt. Det er jo førte jul jeg skal tilbringe i lejligheden, så havde ikke rigtig noget julepynt. Udover min engel, men hun tæller ikke helt for hun har stået fremme siden jeg flyttede ind.. Var en tur i den nye Søstrene Grene i sidste uge og fandt lidt godt. Min ny erhvervede elg har fået sig en fin kugle!


Saturday, December 1, 2012

Alien?

Havde lyst til at lege lidt med nogle farver på en utraditionel måde i onsdags.. Så det blev til noget blåt i brynene. Synes faktisk det blev mega fedt, men synes også jeg så lidt alien argtig ud når jeg lige kom til at kigge mig i spejlet ind i mellem.